LittleBigHelp og Hilton Copenhagen Airport følger op på sidste års store velgørenhedssucces.
Sidste år gik pengene til et dag- og natcenter for hjemløse børn i Calcutta. I år samler LittleBigHelp penge ind til en skole på en losseplads i Calcutta.
Velgørenhedsgallaen afholdes den 28. oktober 2011 på Hilton Copenhagen Airport og er resultatet af et længevarende samarbejde mellem LittleBigHelp og Hilton in the Community Foundation. Alle indtægter går ubeskåret til LittleBigHelp og opførelsen af en skole på en losse-plads i Calcutta, så børnene igennem uddannelse kan sikres en bedre fremtid.
Køb billet til fredag den 28. oktober 2011 kl. 18.30 for at være sikker på at få adgang til en fantastisk aften, der blandt andet byder på:
- *Udsøgt 3-retters menu inklusiv vine ved Hilton Copenhagen Airport samt Mondrups Køkken fra Molthes Palæ.
- *Underholdning, foredrag, musik og meget mere
- Oplev blandt andet aftenens konferencier Jes Dorph Petersen
- *Foredrag ved Lisbeth Johansen, stifter af LittleBigHelp, "Fra international salgschef til ildsjæl - bliv bevæget og få inspiration til dit liv"
- *Foredraget "Forandring fryder - eller gør den" ved René Nielsen der i 1991 mistede begge ben og er tidligere verdensmester og 2 x Europamester i spydkast. Et inspirerende indlæg om at tage ansvar for sit eget liv, om forandringsprocesser, når tingene går i en anden retning end forventet
- *Musikalsk underholdning med Johnny Reimar og Methe Danefeldt fra DR's "Skjulte Stjerner", Master Fatman, Martin Spang Olsen og Anna Britt H. Mathiassen, Anders Madsen og Tilde Krabbe samt bandet Blue Eyed Boy
- *Storstilet auktion med eksklusive produkter alle doneret af virksomheder og kendte personer. Auktionen ledes af Kasper Nielsen fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Se auktions katalog
http://www.littlebighelp.dk/upload/auktionskatalog-lbh.pdf
- Kom og gør en kæmpe forskel til glæde for de mange indiske børn, der fortjener en skolegang og en bedre fremtid.
Det er også muligt at reservere et helt bord og nyde aftenen med kunder, partnere, venner m.m.
For mere information og eventuelle donationer, kontakt venligst: Lisbeth Johansen (grundlægger LittleBigHelp på info@littlebighelp.dk eller mobil 24 85 58 58.
http://www.littlebighelp.dk/forside.php