SEX, BØRN OG INGEN ROCK N'ROLL
- et ærligt og humoristisk foredrag med de to succesfulde bloggere Maren Uthaug og Annamette Fuhrmann.

Maren Uthaug
Syv sætninger der redder dit (familie)liv
Et sjovt og tankevækkende foredrag om et liv med børn, mand og hverdag - der bare overhovedet ikke hænger sammen. Maren kommer med et alternativt bud på, hvad man kan gøre – støvsuget for de sædvanlige gode råd, ingen alligevel har overskud til at efterleve. Men i stedet ved at dele ud af små (forbudte) hemmeligheder, der redder hendes eget familieliv.
Maren er forfatter til en lang række humoristiske bøger, tegneserier og klummer - blandt andet om børn, mødre, kvinder og mænd. Hun er mor til tre små piger på 3, 5 og 8 år og rumsterer derudover dagligt på: marensblog.dk.

Annamette Fuhrmann
Alt det sex vi ikke har i børnefamilien
Annamette giver bolden op for en snak om sex i småbørns- familier. Og mangel på samme. Hun fortæller om, hvordan hendes eget sexliv har ændret sig drastisk, efter hun har fået børn – faktisk til katastrofelignende tilstande, hvor hun er bange for at manden snart skrider. Hvad gør hun? Der vil være publikumsinddragelse, be aware.
Annamette er tidligere radiovært på P3, forfatter til bogen Min Mor, klummeskribent og journalist på en række danske magasiner og aviser. Hun lever i et ægteskab med Thure, er mor til to små drenge og blogger om det hele på: fuhrmannfordig.blogspot.com.