Vil du gerne lære at drible som Colin Henry fra Næstved eller dunke som Donald Rotherford fra SISU? Så er dette årets chance!
Om formiddagen samme dag afholdes der All Star camp, som er en mulighed for at komme helt tæt på og blive trænet af ligaens bedste spillere. På Campen vil der være fokus på den individuelle træning og du vil blive undervist af alle de udvalgte All Star spillere fra Østholdet. Campen starter klokken 10.00 og fortsætter til cirka klokken 12.45, hvor der vil være lidt frokost samt mulighed for at få autografer fra All Star spillerne. Det koster 250 kr. som også giver adgang til selv All Star kampen, at deltage i Campen.
Campen vil være målrettet drenge og piger i aldersgruppen 8-13 år, men alle er velkomne.